MOM TALK m. Rikke Stokland & Tømrerfar
10:00 – 11:00 · Banken Foodhall

Hvad vil det egentlig sige at skabe følelsen af ligeværd i et parforhold? Er det nok, at man deler de praktiske opgaver nogenlunde ligeligt – eller handler det mindst lige så meget om det usynlige ansvar for at huske, planlægge, koordinere og være den, der har det samlede overblik?

Vi skal også tale om de samtaler, hvor man løber panden mod en mur. Når man har prøvet at forklare sig, men begge ender med følelsen af: “Men jeg gør jo også en masse!” Hvad gør man så? Hvordan kommer man videre uden at ende i en kamp om, hvem der gør mest?

Og måske allervigtigst: Hvordan får vi gjort ord til handling? For det er jo nemt at sige:
“Vi skal være bedre til at dele ansvaret.”

Men hvordan ser det egentlig ud mandag morgen, når madpakkerne skal smøres, vasketøjet skal hænges op, børnene skal afsted, kalenderen skal koordineres – og ingen har overskud?

Vi skal tale om:

👉🏼 Mental load og det usynlige ansvar
👉🏼 Følelsen af ligeværd
👉🏼 Hvordan vi ændrer mønstre i praksis
👉🏼 Hvordan vi går fra gode intentioner til konkret handling
👉🏼 Og hvorfor det hele kan være så skide svært, selv når vi faktisk vil hinanden det godt

Alex aka Tømrerfar tager sine egne perspektiver og erfaringer med ind i samtalen, og som altid skal MOM TALK være et sted, hvor vi tør tale om det, der ikke nødvendigvis har et nemt svar, og hvor alle er velkommen med deres babyer — også med fedtet hår og gylp på tøjet ❤️

Kom med og hiv endelig bebs og hele forældregruppen under armen — det bliver ærligt, konkret og forhåbentlig også lidt befriende.

Vi ses til MOM TALK ❤️

Praktisk
- Dato
- Tirsdag d. 27. oktober 2026
- Tidspunkt
- 10:00 – 11:00
- Sted
- Banken Foodhall
- Adresse
- Kannikegade 4, 8000 Aarhus